lørdag den 31. januar 2015

Fredagshygge

Igår havde vi fredags-hygge hos Tanja, med lækker mad og gode udfordringer (og dejlig slik...).
Egentlig havde jeg planlagt, at jeg skulle være vildt produktiv og lave rigtig mange kort.
Men som altid gik der lidt for meget snak i den for mig, så det blev kun til 3 forskellige.
I næste uge gi'r jeg den gas!!!




I øjeblikket tænker min hjerne mest i herrekort, og det falder mig utrolig nemt.
Det skal jeg i den grad udnytte, for det er ikke noget min fantasi normalt rækker til.

torsdag den 29. januar 2015

Luftballon af rester.

Jeg var ikke så frygtelig aktiv til hyggeaften i går. Det blev kun til 2 stk. af denne med luftballon,
og så var matten endda lavet i forvejen.
Der er kun brugt rester til dette kort.
 


mandag den 26. januar 2015

Fødselsdagskage.

Jeg fyldte jo 25 (igen...) denne weekend, og traditionen tro kom familien på besøg.
I stedet for lagkage havde jeg i år lavet en lækker cheesecake med hvid chokolade og et strejf af lakrids og hindbær på toppen. Det var en stor succes, og kan klart anbefales.
 

Opskriften fandt jeg på femina.dk
Efter opskriften skulle der være solbær på toppen,
men jeg havde kun hindbær i fryseren. Det kan man sagtens bruge i stedet!
 

fredag den 16. januar 2015

Luftballon

Det er ikke meget jeg har fået lavet i denne uge,
men et herrekort kunne det blive til.
(Jeg laver altså 6 stk. ad gangen...)
Jeg har haft papiret med luftballonerne længe og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle bruge det til.
I onsdags fandt jeg dette stempel hjemme hos Tanja, og så var det bare så nemt:)
 
 
Rigtig god weekend!!!

torsdag den 8. januar 2015

Børnekort

Det nye år er skudt i gang, og man skal ikke længere tænke på julekort og pynt.
Derfor har jeg startet året stille op med enkle og nemme børnekort.
Mickey Mouse er altid et hit blandt de helt små, og når man tænker på, at han har 87 år på bagen, så holder han sig meget godt!
 

onsdag den 7. januar 2015

Onkel Børge har fødselsdag.

2. januar blev onkel Børge 80 år.
Han skulle selvfølgelig have en lille ting, så jeg dekorerede lige en æske Anthon Berg.
 

 
Hjertelig Tillykke med fødselsdagen!!!